Kerteminde
Biblioteks
Venner
Forside Meddelelser Kalender Biblioteket
 
AKTIVITETER
Kerteminde Dage Læsegruppe Foredrag/debatter Lørdagscafé Sangaften For Børn&Unge   > Bogsalg
 
OM OS
Bliv medlem Formål og visioner Foreningen KONTAKT
 
ARKIV
Fotos 2024 Vores historie
 
 
  AutoWeb ©cwang.dk
 
Topbanner
27.11.2024 - For Børn&Unge
 
Noget for børnene!
Jan Kjær på besøg 4. novemver 2024
 
kbv-jan-kjær-04112024-02.jpg
 
Den kendte børnebogsforfatter og tegner Jan Kjær tog turen til Kerteminde Bibliotek på mandag 4.november 2024. Han fortalte de ca. 60 fremmødte, hvoraf langt de fleste var børn fra Hindsholmskolen og Kerteminde Egnens Friskole om hans liv som tegneserietegner med uddannelse i USA og arbejde derefter i Hollywood. Han viste en masse billeder af alt fra reklamer til korte tegnefilm til illustrationer på Legoklods-æsker til de drager og andre væsener som befolker hans mange bøger om Nomerne, Taynikma, inGame, Assassin og Menneskejægeren. Han inddrog børnene hele tiden, med spørgsmål om alt muligt, og de var tøvende i begyndelsen, men efterhånden meget deltagende. Han ville lære os at tegne hovedet af en af sine figurer, fordi man skal kunne tegne figurer om og om igen, så de ser ens ud. På billedet ses Emil, som meldte sig frivilligt til at tegne med Jan. Efter Emil tegnede (næsten) lige så flot som Jan, viste Jan os, at han kunne tegne denne figur på 15 sekunder!
 
kbv-jan-kjær-04112024-03.jpg
 
Han fortalte også mange medrivende anekdoter fra sit eget liv på en virkelig skæg måde, fx historien om, at han mistede spidsen af et finger, da han som blebarn fik fingrene i klemme i en dør og hans bror, uden at ane uråd, smækkede den. Jan har været fascineret af blæksprutter lige siden, fordi de kan noget, som hedder “regeneration” - var der nogen af børnene, som kendte det ord? Jada, i hvert fald en, som forklarede, at blæksprutter kan dyrke en ny arm, hvis de mister én. Sådan et egenskab, kunne Jan godt tænke sig, fordi så kunne hans finger bare vokse ud igen. Han talte om “superkræfter”, som vi alle drømmer om at have, hvis vi kunne låne dem fra fx dyr.
 
kbv-jan-kjær-04112024-01.jpg
 
I det hele taget en medrivende time med et meget engageret menneske, som fik alle børnene med sig. Vi håber, at mange af børnene vil låne og læse Jan Kjær-bøger.
 
 
 
Det er første gang, vi laver et “Litteraturmøde for børn og unge”, som det hedder når man søger støtte fra Statens Kunstfond til forfatterens honorar. Men det er langtfra den sidste. Bibliotekets nye “foredragssal”, som er en del af udlånet, hvor man skubber nogle reoler til side og henter stakke af stole fra et lagerrum, er perfekt til sådanne arrangementer. Børnene kom i god tid, så de kunne lege på børnebiblioteket og låne bøger med hjem. Mange af dem ville have Jans autograf og spurgte ham om alt muligt efter foredraget. I det hele taget var det en succes, og vi kan anbefale Jan Kjær varmhjertet til andre foreninger, som vil gøre noget for børnene.
 
Lucy Bergström
 
 
Hej børn! Jan Kjær kommer!
Mandag 4. november kl. 12-13. Gratis for børn 4.-6. klasse.
 
 
 
Tilmelding:
Send en mail til lucybergstrom@gmail.com med dit navn (evt. skole) og antal deltagere - og skriv "Jan Kjær 04.11.24" i emnefeltet. Så vil du efterfølgende modtage en kvittering for tilmeldingen pr. mail.
 
 
 
27.11.2024 - For Børn&Unge
Copyright © by Kerteminde Biblioteks Venner
Dette website gemmer ikke cookies, opsamler ikke data om brugerne, og viser ikke brugertilpassede annoncer !