"Kerteminde Dage" afholdes årligt i efteråret over et par dage. Programmet bliver udarbejdet i samarbejde mellem Kerteminde Biblioteks Venner og Kerteminde-Drigstrup Menighedsråd. Hvert år er der et aktuelt tema, som bliver belyst fra forskellige vinkler. Vi sigter efter at skabe en højskole-oplevelse. Programmet indeholder en række foredrag og et musikalsk indslag. Afhængigt af tidspunktet serveres der efterfølgende lidt til ganen. Øl og vand sælges.